Menu

U14 drenge: Tabte første kamp

image
24. august 2021 kl. 09:26
Bjerringbro var en for stor mundfuld
U14 drengene var mandag aften ude og spille første turneringskamp imod nedrykkerne fra liga 3 - Bjerringbro

Vi ankommer til rigtig dejligt vejr samt en enormt god bane, så det kunne vi ikke klage over denne mandag aften.

Da kampen gik igang kunne man med det samme godt se at Bjerringbro lige spillede et hak bedre, Bording kom til at stå alt for langt tilbage på banen da Bjerringbro var enormt gode til at presse os i bund, men det var Bording der til at starte med havde et par store chancer ved Filip på nogle lange bolde slået fra forsvaret af, desværre var skarpheden der ikke lige.
På grund af det Gode pres Bjerringbro lavede resulterede det også i at Bording lavede en del frisparket i kampens start.
Det er desværre også et frispark godt 5 meter ude fra feltkanten som en Bjerringbro spiller flot sparker i kassen og dermed 1-0.
Det stoppede ikke Bjerringbro i at presse Bording i bund og efter 10 minutter får Shawn et lidt tyndt gult kort og dermed var Bording de næste 10 minutter en mand i undertal.
Og efter 14 minutter gik det galt igen, en lang bold fra Bjerringbro opsnapper vores forsvar ikke og dermed 2-0 til hjemmeholdet. Og kort tid efter sov vi igen i forsvaret da en bold fra kanten bliver spillet i feltet og ingen opsamling var og dermed kunne Bjerringbro smide den i mål til 3-0.

Efter 25 minutter var det som om vi kom bedre med, vi begyndte lige pludselig at spille bolden mere rundt om Bjerringbro’s pres samt vi fik mere bevægelse på banen. Det betyd også at vi kom en del bedre med i kampen og havde igen et par store chancer men det var alligevel Bjerringbro der skulle komme på 4-0 da forsvaret ikke helt fik snakket af med Christoffer om hvem der skulle gøre hvad. Det var en lille kold spand vand i hovedet på Bording drengene som endelig i denne del af kampen var bedst, men skarpheden foran mål manglede. Det gjorde den ikke 5 minutter senere da Filip får en lang bold og med sin fart løber fra forsvaret og flot smider den over i venstre side af målet og gør det til 4-1. Det gav lidt af troen tilbage for drengene. I pause snakkede vi om vi skulle have meget mere bevægelse, lyd og spil på inde på banen.

Det var da også Bording der kom bedst ud til 2 halvleg og efter 10 minutter opsnapper Marius en bold på banen vender flot op med mål og dribler op og score, dermed 4-2 og nu var troen for alvor tilbage hos drengene.

Det varede desværre kun 3 minutter fordi så havde Bjerringbro gjort det til 5-2 og endnu engang fik Bording en lille kold spand vand i hovedet i en ellers rigtig god periode. Derefter bølgede kampen lidt frem og tilbage, begge hold begyndte at blive rigtig trætte og derfor blev de sidste 20 minutter meget duel spil hvor der blev dømt mange frispark. I kampen sidste pr minutter fik Bjerringbro også lukket og slukket kampen fuldstændig da de sætte sidste søm i kisten og gjorde det til 6-2.

Bording drengene kæmpede og kæmpede men på dagen må man også bare give et skulderklap til Bjerringbro drengene som var et bedre hold og tydeligt havde været van til at spille liga 3 selvom de endte med at rykke ned i liga 4.

Næste kamp for Bordings U14 drenge er på onsdag d. 1 september hvor Silkeborg holdet Mariehøj kammeraterne lægger vejen forbi Bording.

Kampfakta:
1-0 Bjerringbro
2-0 Bjerringbro
3-0 Bjerringbro
4-0 Bjerringbro
4-1 Filip
4-2 Marius
5-2 Bjerringbro
6-2 Bjerringbro
Luk