Menu

1. sæsonkamp overstået

image
05. april 2015 kl. 19:02
Efter en lang vinterpause er sæsonen 2015 nu for alvor startet, og heldigvis med 3 point til Bording.

1. halvleg blev en rodet affære hvor Bording tilspillede sig et utal af chancer, men manglede kynismen foran målet. Som forventet fik vi dog hul på bylden, men som så ofte set i serie 3 så kan det hurtigt gå den anden vej, og på ganske få minutter så sikrede Hammerum sig føringen på 1-2 til pausen.

Dette var selvsagt et resultat som ingen i truppen kunne være tilfredse med, og snakken i pausen gik på at vi igen skulle ud og finde vores grundspil og vente tålmodigt på chancerne. Med kraftig medvind så tog det heller ikke lang tid før Bording igen kunne bringe sig i front med 3-2 på 2 hurtige mål. Desværre må vi også erkende at Bording drengene ikke kan være tilfredse med resten af kampen, da vi selv er skyld i at Hammerum igen blev lukket ind i kampen på personlige fejl.

Kampen slutter 6-4 til Bording og de 3 point i åbningskampen er en realitet.

Som udgangspunkt må man aldrig være utilfreds når man henter 3 point, men hvis man ser på kampens helhed, så er det meget små justeringer der skal til før at Bording havde sent Hammerum hjem med en regulær afklapsning og ikke havde følt sig presset.

Nu venter den spændende kamp på tirsdag imod Herning KFUM.

Luk