Menu

Dobbelt kampe, både serie 3 og 5 i kamp

20. marts 2015 kl. 08:24
Lørdag spiller serie 3 og serie 5 samme tid på banerne ved hallen.

De fleste ballet interesserede husker hvordan den verdenskendte Anna Pavlova erobrede hele verdenen, da hun under stykket Svanesøen udførte svanens død så intens at man ikke tøvede med at sige der ville gå 100 år før en anden vil overtage den plads. Nu efter 2 træningskampe er der igen gang i rygtebørsen. Henover den jyske hede kan man hører folk hviske om Ronni Borg, der ganske som forventet trak et straffespark, da han stivnede som et bræt og styrtede til jorden. De dansekyndige der overværede kampen var ikke sen til at trække stjernekortet, og spå en stor karrier for angriberen på den store scene, hvis han en dag skulle skifte støvlerne ud med balletsko.  

Generelt var det en flot kamp hvor alle på banen kæmpede hårdt. Bogstavligt talt var flere nede og bide i støvet, navnlig Emil der måtte se sig passeret da, et hårdt og yderst velplaceret spark susede imellem hans ben. Heldigvis viste Bording god moral og da Ian tacklede sig til en flot scoring var sejren i hus.

Dermed er Bording drengene fortsat uden nederlag efter 2 kampe, men allerede i weekenden venter den næste kamp. En kamp hvor der er store forventninger til specielt Morten Alstrup, der i flere omgange har nævnt, at han aldrig har oplevet en opstart hvor han ikke har scoret indenfor de første 3 kampe. Derfor er vi naturligvis mange der spændt ser frem til weekendens kamp. Den sikre løsning ville være at gå efter straffesparks titlen, da Ronni ’’Svanen’’ Borg formentlig er med i truppen lørdag. En ting som Nordicbet også har reageret på da oddset for straffe er styrtdykket. Flere kilder mener at rygtet er sivet ud hos Tommy Hansen, der længe har været undermistanke for at lække oplysninger til bookmakerne.

Hverken Tommy Hansen eller Nordicbet ønsker at  kommenterer på dette, men lover at komme med fine odds til weekendens opgør.

Der er på nuværende tidspunkt et flot udvalg, dog uden odds som de har lovet kommer inden weekenden.

  • Over/under 20 minutter  - Ian Kristensen mere end 20 min på banen inden lufter slipper op.

  • Jannik Jensen trækker et gult kort – (STENSIKKER)

  • Marcus Amlund går ud med en forstrækning.

  • Mikkel Jakobsen laver selvmål.

  • Dennis Thorsted laver assist fra eget felt.

  • Søren Schou gør comeback.

  • Marc Jeppesen rammer målet.

  • Jesper Mortensgaard over/under 3 ’’Neller’’

  • Stefan Bonde mål på hovedstød (Gælder også i eget net)

 

Kom ned og støt drengene mod Stautrup på lørdag 21/3 kl. 15.30 på bane 3 og bane 4.

Der vil igen være dejlig varm kaffe på sidelinien.

 

 

Luk