Igen stor weekend for senior holdene
I weekenden skal alle senior hold i kamp og det hele starter lørdag hvor serie 4 er med i en træningsturnering i Gjern, hvor der spilles semifinaler lørdag og finale og broncekamp kamp søndag.
Serie 4 skal lørdag kl. 12.30 møde serie 4 holdet fra HOG og det bliver spændende om vi kan være med mod et serie 4 hold, da de kampe vi har haft har været mod serie 5 hold. Vi stiller med et spændende hold, begynder at ligne det hold vi kan stille med i serie 4, så nu må vi op på hesten og prøve at få spillet til at hænge sammen.
Så søndag skal serie 4 igen til Gjern og spille finale eller kampen om 3. pladsen og der vil der være en del udskiftninger i forhold til holdet lørdag pga af afbud.
Serie 6 spiller hjemme søndag kl. 14.00 mod Hampen på bane 4, som er et nyoptartet hold, så vi ved slet ikke hvad de kommer med. Vi stiller selv med et helt nyt hold i forhold til holdet der spillede torsdag aften, så bliver spændende at se de nye ansigter i kamp.
Serie 3 skal spille søndag kl. 16.00 mod Horsens B som er et serie 3 hold. Kampen spilles på bane 4 og Bording er igen ramt af en del skader, og vi håber snart at de skadede spillere bliver klar, så vi kan få holdet som skal spille turnering, det er pga mange afbud og skader ikke lykkedes at få spillet holdet sammen her i træningskampene. Til kampen mod Horsens er det tætteste vi har været en startopstilling, så bliver spændende at følge kampen.
Vi håber mange kigger fordi bane 4 på søndag.