Morgendagens stjerner glimtede i momentvis....
Så kom den første hjemmesejr og det var en 16.årig gut som stjal billedet med 2 pragtmål og gav samtidig flere prøver på sit enorme talent. Lad det være sagt med det samme, det var ikke vores bedste kamp dertil var et afbudsramt udehold alt for svage til at presse os, men i vores situation tager vi alt med og glæder os over 3 point mere på kontoen, det giver altid selvtillid at vinde fodboldkampe uanset hvilket hold man møder.
Nu er vi halvvejs i turneringen og med kun 6 point er vi langt efter toppen, men stadig tæt på de hold omkring os. Målet for efteråret sæsonen er stadig 18 point og jeg må erkende at vi ret beset ikke har mødt et hold som er langt bedre end os i spillet ude på banen, desværre afgøres kampene ikke der, men i de 2 felter og der har vi bare ikke været skarpe nok. Så det arbejde vi videre med. Til sidst en stor tak for den store opbakning i dag. Det er altid rart og vi glæder os allerede til at se jer igen næste lørdag hvor modstandere er Tjørring. Kan alle have en god solskins søndag.