Menu

Sejr og nederlag til herresenior

image
06. marts 2016 kl. 12:57
Nederlag til serie 3 og sejr til serie 5

Herresenior afdelingen havde lørdag træningsdag hvor man startede med en gang let træning om formiddagen, hvor 26 spillere var mødt frem.

Efter en let gang træning var der frokost inden serie 5 skulle gøre klar til kamp. serie 3 holdt taktikmøde inden de skulle i kamp senere på dagen.

Serie 5 mødte serie 4 holdet fra Studsgaard, som til kampen havde mange afbud. Bording drengene startede kampen godt og var gode til at spille bolden rundt i egne rækker. Bording tilspillede sig også nogle store chancer dg uden at kunne scorer og så sker det som tit sker, at modstanderne scorer efter et hjørnespark og bringer sig ufortjent foran med 0-1. Resten af halvlegen får vi flere chancer dog uden at få scoret, så Bording bagud 0-1 ved pausen.

I pausen bliver der snakket om at fortsætte og alle var enige om at Studsgaard ville løbe trætte i 2. halvleg. Der bliver også skiftet 3 spillere i pausen.

Bording starter 2. halvleg ved at ligge pres på Studsgaard, som har meget svært ved at komme fem på banen. Efter 10 min udligner Jannik Jensen, som til kampen var blevet flyttet frem i angrebet. Det var en god disp, da han 10 senere scorede til 2-1 da han bakker op i nærmeste hjørne. Midtvejs i halvlegen glemmer spillerne hvad der blev aftalt i pausen, nemlig at spille de nemme afleveringer, det bliver dog hurtig rettet. Og så da der mangler 13 minuttet scorer Jannik sit 3. mål på en flot aflevering af Søren Schou i dybden, og så står det 3-1 til Bording, som den også slutter.

Bording spillede en meget flot kamp og det tegner godt for fremtiden.

 

Så var det serie 3 som skulle i kamp mod Ikast KFUM serie 2 hold og her er det Bording som spiller bedst i 1. halvleg. Ikast spiller meget langt tilbage på banen, men er farlige på kontraangreb og på et af dem scorer de lidt ufortjent til 1-0. Bording pressede Ikast langt tilbage, men bolden ville iklke ind, trods nogle gode chancer. Meget positivt med spillet i 1. halvleg og spillerne var meget positive i pausen og troede på at de kunne presse Ikast i 2. halvleg.

2. halvleg starter som 1. halvleg forløb men at Bording har spillet og Ikast lurer på kontra. Emil i Bording målet har intet at lave og Bording bliver ved med at presse på. Efterhånden som kampen skrider frem bliver den mere og mere hårdt spillet. På et tidspunkt 15 min før tid stopper mange op, da der er lidt tumult på midten, men Ikast er snu og fortsætter med at spille og får scoret ti 2-0, ufortjent efter spil og chancer. Efter målet er det som om kræfterne er væk og Ikast overtager spillet til slut og scorer endnu et mål, så kampen slutter 3-0. Men meget positivt spil og det tegner også godt i fremtiden og når så de skadede spillere bliver klar, skal sejren nok komme.

Træningsdagen slutter vi af med en god gang aftensmad og alle har haft en god dag og det tegner lyst i fremtiden.

Luk