Serie 2: Tabte knebent til topholdet
Søndag eftermiddag var serie 2 en tur i Brande for at møde det suveræne tophold, desværre var man nød til at spille kampen på kunst, da Brandes kampbane stod under vand.
Det var et afbudsramt Bording hold der tog til Brande, men man var enige om at man ikke ville grave sig ned, men derimod gå på banen og prøve at udfordre Brande.
Bording fik en god start og havde en stor chance i første minut, som Rask desværre ikke fik scoret på. det gav Bording tro på det og gik langt frem og pressede Brande.
Efterhånden som kampen skred frem fik man mere og mere tro på det og brande ændrede også system, jade havde fået lidt respekt for Bording.
Da der var spillet 36 min kommer Brande foran med 1-0 da en Brande angriver trækker på tværd lige uden for feltet og sparker bolden i mål uden chancer for Jannik i målet. Det var øv, da vi havde været godt med i kampen.
2 min før pausen udlignet Bording fortjent til 1-1, da Mark M. helflugter målet i mål, et rigtig flot mål, det var også stillingen ved pausen.
Efter en meget lang pause, hvor Brande gik ind kommer vi ikke rigtig igang igen og Brande får tilkendt et straffespark af linievogteren og på det scorer de til 2-1 allerede 2 min inde i 2. halvleg.
Giver lidt panik, da vi ikke var enige med linievogteren som stod meget langt væk fra det og dommeren havde vinket afvægende, nå vi måtte videre men da Brande kommer på 3-1 efter 59 min troede vi kampen var afgjort, da vi regnede med kræfterne var blevet brugt op. Men gutterne kæmpede videre og da Mikkelsen efter 66 min scorer efter et frispark er der igen spænding på kampen.
De sidste 20 min presser vi Brande tilbage på banen, hvor spillerne får kræfterne fra vides ikke, for kampen har været spillet i et meget højt tempo.
Vi får et par chancer i de sidste 10 min men desværre får vi ikke udlignet og Brande vinder kampen 3-2, det var hårdt da vi nok havde spillet vores bedste kamp i år, men får ingen point.
Kampens spiller blev Mathias P. men hele holdet gjorde det fantastisk på kusten i Brande.
Nu er der endelig 14 dages pause, hvor vi kan komme på træningsbanen og få trænet frem mod næste kamp.