Menu

Serie 2: Uafgjort i vigtig kamp

image
02. september 2018 kl. 11:13

Serie 2 er ikke kommet allerbedst fra start og en vigtig kamp lørdag på Gipo Arena mod Ulfborg gav et point.

Der var vigtige poing på spil i kampen og det blev en ikke særlig velspillet kamp. Bording var ramt af mange afbud og det kunne ses på spillet i første halvleg, hvor intet fungerede.

Allerede efter 2 min kommer Bording bagud, da forsvaret ikke får sparket bolden ordentlig væk og en Ulfborg spiller scorer nemt.

Resten af halvlegen kæmper Bording spillerne virkelig med spillet, men kan slet ikke få det til at hænge sammen og tilspiller sig ingen chancer.

Stillingen er stadig 0-1 ved pausen og det kan Bording drengene være godt tilfredse med.

I pausen laver træner Juhl 3 udskiftninger og det er som det hjælper, Bording kommer meget mere med i kampen i 2. halvleg.

Udligningen kommer efter 62 min da Mikkelsen scorer et af sine få mål til stor jubel for spillerne og hos de 80 tilskuer der overværede kampen, skuffende få til så vigtig en kamp.

Resten af kampen bølgede meget frem og tilbage og sejren kunne være gået til begge sider, men det blev ved 1-1.

Kampens spiller blev Rasmus Engelund, som igen spillede en god kamp.

Holdet skal allerede i kamp igen Tirsdag på en svær udebane i Ikast.

Luk