Menu

Serie 3: Det er Hammer fedt.....

image
01. april 2017 kl. 00:02
Lad det være sagt med det samme, spillet kom aldrig op på det niveau som vi har set i de sidste træningskampe, dertil var spillet alt for nervøst fra vores side og kampen alt for vigtig.

Oplægget var klar, vi skulle på tavlen i dag og som en fortalte mig før kampen, at det var 5.år siden sidst, Bording vandt deres første turneringskamp. Så det var klart at spillet vil blive lidt nervøst, for man vil helst undgå at lave fejl og så sparker man en gang for meget i stedet for at spille spillet.

Trods det burde vi have været foran 2-0 efter 3.min på 2 kæmpe chancer, desværre var vi ikke skarpe nok, derefter fulgte der en perioder med chancer til begge hold.

Vi fik aldrig rigtig flow over vores spil, dertil blev der brugt for mange berøringer og for meget sparken fremad, i stedet for at bygge spillet op med lidt større tålmodighed som har fungere godt i de sidste på par træningskampe.
Heldigvis fik vi scoret lige før pausen og 1-0 stillingen holdt til pausen.

2.Halvleg blev en lang fight fra vores side, igen havde vi det svært med at sætte noget godt sammen.
Takket været en stærk spillende Emil Hammer i målet og forsvaret foran ham med Jonas Hølmkjær og Anker Poulsen i spidsen  holdt vi 1-0 sejren hjem, Det blev akkurat lige så svært som jeg havde forventet og bagefter må vi erkende at vi også havde heldet med os i flere situationer.

Heldigvis er vi på tavlen fra start og det må give os den selvtillid der gerne skulle gøre spillerne lidt mere trygge og give noget selvtillid.

Tak for opbakningen ude på lægterne, det betyder sig meget både for spillerne og os omkring holdet.
God weekend til alle
Luk