Serie 3: Flot fight gav 3.point
Dagens menu stod på Give fremad, det eneste hold, vi har tabt til her i forårsturneringen, så på forhånden viste vi det ville blive en svær opgave men ikke umulig taget i betragtning af vores gode form i øjeblikket.
Vi fik en fantastisk start og efter 12.min stod der 2-0 til os og vi havde alt under kontrol, vi vandt stort set alle dueller, vi fik lagt et højt pres på dem, så de aldrig fik ro til deres pasningsspil og vi angreb lystig fremad hver gang vi havde bolden.
Efter vores anden scoring mistede vi lidt koncentrationen og det gav desværre et mål til Give 2-1 til os efter 18.min, derefter virkede vi lidt rystet og kampen blev meget mere lige, vi havde dog stadig nogle fine chancer til at udbygge føringen op til pausen desværre var vi ikke skarpe nok.
2.halvleg startede vi igen godt og vi burde have scoret på vores chancer, da det ikke skete, blev vi lidt for bange til at spille spillet og vi lod os presse tilbage på banen, så skulle der kæmpes og fightes om hver bold og meter på banen, heldigvis holdte 2-1 resultatet hele vejen hjem.
Nu er vi på en delt 1.førsteplads, det betyder ikke at vi har vundet noget, det betyder vi har et godt udgangspunkt til de sidste 3 kampe, samtidig skal vi huske at holde begge ben på jorden og arbejde stenhårdt for hinanden.
Så må vi se hvor langt det rækker i sidste ende.