Menu

Serie 3: Godt fra start

image
03. marts 2019 kl. 07:58

Serie 3 spillede lørdag deres første træningskamp og det var på udebane mod Brande, som også er et serie 3 hold.

Vi var meget spændt på kampen om vi kunne være med og det fandt vi hurtig ud af at vi kunne. Det startede meget jævnbyrdig og tegnede til en god træningskamp på kunstbanen i Brande.

Vi var meget focus på at spille bolden op helt nedefra vores forsvar, stå rigtig på banen og spille som et hold. Det lykkedes det meste af kampen og det var dejligt at se vi kan spille taktisk.

Kampen startede ikke for godt for os ang. mål, da vi kommer bagud med 2-0 efter et par personlige fejl. Det var ikke helt fortjent efter spil og chancer, vi havde 3 ok chancer i 1. halvleg som godt kunne have givet et mål, men skarpheden mangler stadig.

Men 2-0 ved pausen og i pausen bliver der ikke ændret meget, dog 2 udskiftninger men samme måde at spille på og alle var enige om at vi sagtens kunne vinde.

Efter et lile kvarter af 2. halvleg kommer vi på 1-2, da Lasse scorer sit første mål for Bording og efter det styrer vi spillet. 5 min senere udligner Møllering direkte på hjørnespark og Daniel K. bringer os foran med 3-2 efter 70 min spillet.

Så begynder folk at køre trætte og et par udskiftninger bringer lidt panik i det hele og Brande får lov til at udligne 13 min før tid. Øv øv men vi kæmper videre og der var det som om vi glemte at spille som hold og begyndte at sparke fodbold.

Men i sidste minut spilles Rask fri på grænsen af offside men ligger lige på den rigtige side og scorer sikkert til 4-3 og en sejr til Bording til stor frustration hos Brande. 

En god første kamp og nu glæder vi os allerede til næste kamp som er på græs i Bording mod Ans serie 4 hold. Kampen spilles søndag 10/3 kl. 13.00.

Luk