Serie 3: Nederlag i Silkeborg
Serie 3 var en tur i Silkeborg og møde Silkeborg KFUM, som også fik et point i første kamp.
Vi var opsatte på at fortsætte vores gode spil fra første kamp's 2. halvleg, men det skulle vise sig at vi skulle få det svært.
Hvis der igen skulle point på tavlen skulle vi stå rigtig på banen og kæmpe 110 %.
Vi fandt hurtig ud af vi ikke kunne spille bolden rundt på banen, så det blevet meget tilfældigheder og fight om bolden på midten af banen.
KFUM var over os hele tiden og vi fik slet ikke ro til noget og efter 28 min kommer vi bagud med 1-0 efter hjørnespark. 2 min før pausen bliver det 2-0 som også var stillingen ved pausen.
I pausen snakker vi om at vi egentlig har gjort det ok, men spille bolden rundt kan vi ikke og bliver enige om at spille på lange bolde.
Det må vi så indrømme at det var ikke en god ide, og her tager træneren ansvaret, det skal der trænes i, hvis det skal være vores 2. plan. Vi kommer egentlig ok ud til 2. halvleg, men kommer ikke til de store chancer. Da så KFUM kommer på 3-0 efter 73 min falder vi helt sammen. KFUM scorer 2 gange mere og vi taber med 5-0, så den kamp er glemt, vi må videre.
Kampens spiller blev Michael L. der spillede en god kamp på midtbanen.