Menu

Serie 3 spillede uafgjort mod topholdet

image
16. april 2016 kl. 18:56
KK 07 udlignede 5 min inde i overtiden

Lørdag tog serie 3 mod nord for at møde topholdet fra Karup, som endnu ikke havde sat point til. Der var lagt op til topkamp på Kølvrå stadion med mange tilskuer, desværre begyndte det at regne helt vildt og det holdt nok mange hjemme. Der kom ialt 60 tilskuer, som skabte en god stemning, altid dejligt at komme på Kølvrå stadion. 

Vi havde set frem til kampen men også frygtet kampen for KK 07 har jo vist skræmmende styrke, men Bording spillerne fik vist at de godt kan være med.

Allerede efter 9 min laver debutanten Lasse P. årets indlæg til Benjamin som gjorde comeback og han headede bolden i nettet til 0-1.

Det var Bording som lidt overraskende for Karup tilskuerne styrede spillet og KK kunne ikke rigtig få spillet til at fungerer. Efter 13 min har Mikkel et godt langskud som målmanden desværre redder.

KK 07 er farlige på deres kontra og på et af dem er de tæt på, men Klaus kommer på tværs i sidste øjeblik og redder en stor chance til hjørne.

Efter 26 min er det tæt på at blive 0-2, da Klaus efter hjørne vinder et hovedstøds duel, men bolden bliver reddet på stregen. Karups spil bliver mere og mere kaotisk og de kæmper virkelig med at få spillet til at fungerer.

Efter 31 min får Bording frispark lige uden for feltet og Borg sparker direkte, målmanden kan ikke holde bolden og Mikkel er hurtig over riposten og scorer til en fortjent 0-2 føring til Bording. Men 2-0 er jo en farlig føring.

KK 07 kommer frem til en stor chance efter 36 min men Hammer i målet er på sin plads og redder.

3 min for pausen dribler Borg på tværs af feltet og kommer fri til skud men desværre rammer han bolden forkert og bolden rydder langt forbi målet.

KK 07 kommer i en hurtig kontra efterfølgende og Mathias P. går ned i glidende takling og kommer for sent, så det giver en gult kort.

Der er god stemning i pausen og alle tror på en sejr, men ved godt at KK 07 vil ligge stor pres på Bording forsvaret.

Der sker ikke det store de første 15 min af 2. halvleg, Bording står godt på banen og kæmper om hvert eneste bold. Men så sker der det at en Karup spiller dribler på tværs i feltet og Klaus går ned i en glidende for at blokerer, men Karup spilleren lader sit ben hænge og der dømmes korrekt straffespark og på det scorer KK 07 til 1-2, men Hammer er meget tæt på at redde.

Efter 68 min er det meget tæt på at blive 1-3 efter hjørne, men Mathias kan ikke nå bolden med hovedet og løber i stolpen, dog uden at komme voldsomt til skade og er klar igen.

Efter 75 min får KK 07 så gult kort og det hjælper lidt for Bording spillerne der kommer mere med i kampen igen og presset ikke så voldsomt. Som om at Karup spillerne er ved at miste troen på det. 5 min før tid har alle Bording tilskuer set bolden i målet, da Michael sparker udefra men en fantastisk redning af Karup målmanden. 

Tiden er gået og uret står på 95 min og Karup får et hjørnespark, og så sker det som ikke må ske. Alle er i Bording feltet og en KK spiller kommer først på bolden og header mod mål, hvor en Karup spiller sparker bolden i mål til ufortjent udligning til 2-2. Bolden bliver ikke engang givet op, så man må sige at det var i sidste øjeblik.

Men en god indsats af Bording holdet og jeg tror at KK 07 er godt tilfreds med det ene point, for de kunne ikke få spillet til at køre mod et godt kæmpede Bording hold.

Kampens spiller blev for 2. gang i træk Jonas Hølmkær som igen spillede flot på midtbanen.

Næste kamp er på søndag på Invita Arena mod Snejbjerg og vi håber igen på stor opbakning på lægterne.

Luk