Serie 4: Fantastisk afslutning
Lørdag var serie 4 i kamp for sidste gang inden ferien og en sejr over nr. 2 fra Vinderslev ville redde os og vi ville slutte nr. 5.
Drengene var meget opsatte på at slutte af med en sejr, så vi kunne få vores 14. point i de sidste 6 kampe og det lykkedes med en 4-1 sejr. Efter kampen mod Herning KFUM havde vi opgivet om at blive i rækken, men efter den kam har vi ikke tabt og med en fantastisk afslutning klarede vi selv paragraferne.
I kampen mod Vinderslev var det en meget jævnbyrdig 1. halvleg, men det var os der havde chancerne, men igen kunne vi ikke scorer. Det skete dog 3 min før pausen da Jacob scorer på et flot langskud.
I pausen bliver vi enige om at spille lidt mere bold og ikke så mange lange bolde og det er nok den bedste halvleg vi har spillet i år. Bolden kørte rundt i små trekanter og Vinderslev blev mere og mere trætte.
Vi kommer på 2-0 i starten af 2. halvleg da Nicolai Mortensen header Klaus fri som scorer sikkert. Derefter styrer vi alt og da Nicolai Hansen bringer os på 3-0 er kampen afgjort.
Rasmus scorer til 4-0 på et flot flot langskud inden Vinderslev får pyntet til 1-4.
Fortjent sejr og fortjent at holdet igen spiller serie 4 efter sommerferien.
Kampens spiller blev unge Nicolai hansen, som har spillet rigtig odt i de sidste par kampen.
Nu er der sommerferie og så glæder vi os til at se den nye pulje som kommer den 27. juni.