Serie 4: Kom igen 3 gange
Serie 4 spillede første turneringskamp mandag aften mof IFS, som er nyoprykket. Kampen blev overværet af 57 tilskuer, flot til en serie 4 kamp.
Vi var meget spændte på hvad hold IFS kom med, da vi havde hørt de har mistet mange spillere, men det var et godt og ungt hold, som var fysisk stærke.
Vi var enige om at vi skulle passe på ikke at komme for langt frem på banen, men alligevel kostede det et mål, da IFS kom foran med 1-0 på en kontra hvor vi ikke når tilbage og ikke får lavet det frisparrk midt på banen, så vi får stoppet kontraen.
Men vi kommer igen og udligner til 1-1 på et flot mål af Klaus som spilles fri og scorer sikkert. Derefter bølger spillet frem og tilbage, men igen på en dum kontra bringer IFS sig foran med 2-1.
Bording drengene kæmper videre og får udlignet efter et hjørnespark hvor IFS ikke får sparket ordentlig væk og Ole udligner til 2-2 som også var stillingen ved pausen.
Vi får skiftet lidt i pausen og friske spillere kommer på banen, men vi bliver presset i 2. halvleg, da IFS er fysisk stærkere end os og vi har store problemer med at komme på kroppen af dem, samt de vinder alle dueller i luften. IFS får mange hjørnespark og der er vi rigtig presset hver gang, men utrolig nok scorer de ikke efter hjørne.
IFS kommer midt i halvlegen foran for 3. gang på et langskud hvor Sommer i målet er kommet en anelse for lang ud og kan ikke nå bolden.
Men for 3. gang kommer Bording drengene igen og udligner 20 min før tid til 3-3 på et flot skud af Simon.
Resten af kampen hænger vi bagefter og da Jacob får en dum udvisning bliver det op af bakke, men vi holder dem væk fra de helt store chancer og kampen slutter passende 3-3.
Kampens spiller blev Klaus, som spillede en stor kamp i angrebet.
Allerede i morgen onsdag skal holdet i kamp igen og det er lokalopgør mod Engesvang fremad, men desværre er der 5 afbud, men vi tager til Engesvang for at få point.