Serie 4: Nederlag i lokalopgør
Onsdag aften var der lokalopgør i serie 4 mellem Engesvang Fremad og Bording IF på Engesvang Stadion. Der var igen lagt op til det helt store brag, dog svigtede tilskuerne fra Engesvang, da vi fra Bording var i overtal for første gang på Engesvang stadion.
Kampen startede godt for Bording, trods det at vi havde helt nyt forsvar i forhold til sidste kamp. I de første 10 min har Marcus 2 kæmpe chancer som burde havde givet mål, men han brænder desværre ved at skyde lige på målmanden. Derefter bølger spillet frem og tilbage, vi synes vi har styr på Fremad som ikke kommer frem til noget som helst, vi har nogle kontra som er tæt på, men Fremad får en heldig fod på.
Spillet bliver spillet som vi gerne vil, og fremad begynder og blive lidt frustreret, men så dommer dommeren straffespark på et frispark begået udenfor feltet og på det scorer Fremad til 1-0, som ikke er helt fortjent. Det er også stillingen ved pausen.
I pausen er spillerne frustreret over det straffespark, men det må vi glemme og videre. Vi ændre lidt på vores spil og vil prøve at spille mere direkte, men det kommer slet ikke til at fungerer.
Vi prøver i starten at fortsætte vores lidt henholdene spil og lokke Fremad frem på banen, så vi kan slå vores farlige kontra, men Fremad har lært det, og de spiller meget fornuftigt. Da de efter 10 min bringer sig på 2-0 er det som om vi alle opgiver. Vi forsøger meget på sidelinien, vi ændre på spillet, men det kommer aldrig til at kører og vi løber efter bolden hele tiden. Efterhånden er kræfterne også brugt op, de blev brugt i en god 1. halvleg. Engesvang styrer alt og bringer sig også på 3-0 med 20 min igen og selvom vi prøver at ændre endnu engang, så er det en flok opgivende spillere, som også er meget trætte.
Kampen slutter fortjent med en 3-0 sejr til Engesvang Fremad, så vi må op på hesten igen, vi har 3 kampe i næste uge.
Kampens spiller blev Oliver Lynge, som spilledee en god kamp på backpladsen.