Serie 4: Sejr i lokalopgør
Serie 4 havde brug for point, da de 2 sidste kampe er blevet tabt klart og i stillingen så det ikke godt ud.
Vi blev enige om at starte forfra og glemmer alt det som er sket indtil nu, og vi ville gå til kampen mod Ikast med den tro at vi kunne vinde, selvom vi vidste det ville blive svært. Taktikken var at stå langt tilbage på banen og spille lidt afventede, da vi vidste IFS var farlige på kontra.
Vi havde det lidt svært den færste kvarter, men derefter havde vi helt styr på IFS, som ikke tilspillede sig nogle store chancer, og da vi i sidste minut af 1. halvleg bragte os foran med 1-0 var troen på sejr.
I pausen snakkede vi om hvor godt vi havde stået på banen og det skulle vi blive ved med, ikke lade os lokke frem.
Vi styrede den første halve time, men da vi brændte et straffespark var det som om IFS igen troede på de kunne scorer og de begyndte at spille lange bolde, men vores forsvar stod godt. Vi fik et par kontraer i de sidste minutter, som vi med lidt held godt kunne have scoret på, men det blev 1-0 til os og en fortjent arbejdsindsats.
Kampens spiller blev Rasmus, som spillede en stor kamp på midtbanen, men ros til hele holdet. Vi ligger stadig til nedrykning og det kan blive svært at spille sig væk fra den plads, men vi vil prøve, allerede onsdag er der kamp igen og det er mod topholdet fra Herning, en svær modstander og en svær bane, så vi kommer på en stor opgave.