Serie 4: Topkampen vandt serie 4 stort
Serie 4 skulle igen møde FodboldHoldet Herning, kun 14 dage siden vi vandt sidst over dem, og kampen søndag var kampen om 2. pladsen og måske oprykning.
Vi var igen klar til kamp, dog haltede det lidt under opvarmning hos nogle, men da først kampen kom igang var alle der og der var ikke spillet mere end 2 min før Bording kom foran med 1-0 da Marcus A scorede efter hjørne. En dejlig start og inden pausen havde drengene bragt sig foran med 3-0, først på at flot mål af Mark M og senere af Jonas H.
I pausen snakkede vi om at kampen endnu ikke var afgjort og vi skulle blive ved med at spille og stadig være fokuseret.
Men vi var ikke klar da 2. halvleg startede og FHH er tæt på at scorer i 1. minut men Robin i målet klarede. Men minuttet efter får FHH straffespark men heldigvis klarer Robin også denne så vi fører stadig 3-0, men nu måtte spillerne til at vågne op og da Jonas H. scorede til 4-0 var kampen afgjort. FHH tilspiller sig ikke flere chancer og vi scorer 2 gange mere og fører med 6-0 til sidste minut, så får FHH lov til at pynte på resultatet som slutter med en 6-1 sejr i en topkamp, det er klasse.
Nu ligger holdet på en suverænt 2. plads og så må vi se hvad det kan ende med i sidste ende, men vi tager en kamp af gangen.
Kampens spiller blev Jonas Hølmkær.