Menu

Serie 5,1: Sejrede i pokalen

image Kampens spiller Mark Sørensen
25. april 2018 kl. 08:38

Tirsdag spillede serie 5,1 igen kamp efter 3 uges pause, denne gang var i pokalen mod serie 6 holdet fra Deportivo fra Ikast.

Vi vidste på forhånd det var en kamp vi skulle vinde, men vi skulle være klar ellers ville det blive svært, da vi havde mødt dem i serie 6 og tabt med 6-1.

Spillerne var klar fra start og bragte sig i første minut foran med 1-0 da Knøss scorede til 1-0, sådan og så var det bare at fortsætte. Men der sker det som tit sker, vi tror det så vil gå nemt og falder lidt i tempo samt ikke går ordentlig ind i taklingerne. Deportivo kommer med i kampen og det er en jævnbyrdig kamp, dog holder vi dem fra chancer og det er vigtigt. 

Efter 34 min starter Mark hans show og scorer til 2-0 og det giver lidt ro i resten af halvlegen. Vi stresser lidt for meget midt i halvlegen og det kniber med det rolige spil. Stillingen 2-0 holder til pausen.

I pausen snakker vi om at komme helt op i 100% og gå lidt hårdere til den og det gav pote.

Vi starter som lyn og torden i 2. halvleg og afgør kampen i de første 5 min med 2 mål, først da Jonas N. dirigerer bolden stille og roligt ind bag Deportivo målmanden og 1 min scorer mark sit 2. mål til 4-0 og dermed var kampen afgjort. Nu begyndte spillerne fra Ikast at skændes og det var meget højlydt indimellem.

Resten af kampen styrer vi spillet, dog med lidt for mange lange bolde.

Da der er spillet 76 min scorer Mark og det gør han også 7 min senere laver han sit 4. mål til 6-0 og 2 min før tid bliver det 7-0 ved Jonas M, som også bliver slutresultatet og Bording er dermed videre til kvartfinalen. Der trækkes lod torsdag til næste runde.

Kampens spiller blev suverænt Mark Sørensen, som i kampen bare sparkede bolden ind, sådan skal det være. 

 

Se video fra kampen: https://www.facebook.com/BordingIF/videos/10155151944727587/

Luk