Serie 6,2: Sejr i Funder
Vores serie 6(2) hold tog igår hul på en ny sæson, med en udekamp i Funder.
Kampen endte til vores fordel, med en flot 1-0 sejr.
Inden kampen snakkede vi om at stå lidt tilbage på banen og afvente vores modstander, både for at se dem an, men også for at spare på kræfterne :-)
Vi skulle forsøge at spille bolden rundt, i stedet for kun at slå de lange bolde. 1. halvleg var en tæt spillende affære med muligheder i begge ender, dog uden mål. Gutterne stod taktisk klogt på banen, mens Funder hele tiden forsøgte at angribe. Det medførte at i slutningen af 1. halvleg blev de trætte, og vi fik mere plads til vores spil.
I halvlegen snakkede vi om at fortsætte som i første halvleg, men forsøge at spille endnu mere og prøve med et par lange bolde.
2. Halvleg blev endnu bedre for os, vi stod stadig klogt på banen, men fik gang i endnu mere spil - lykkedes med nogle lange bolde, og havde to store chancer, hvor vi nok skulle have været foran ;-) Ca. 20 min. før tid modtager Emil Engelbreth bolden i venstre side, han trækker ind i banen og laver en dyb aflevering til Mathias Ramlow, som sikkert tager bolden med sig og sparker den ind bag målmanden til 1-0 :-) 15 min. før tid har Funder en afslutning uden for feltet som vores målmand, Dennis Thorsted kommer godt ned til ;-)
Desværre får han ikke fat i bolden og den ryger direkte ud til en Funderspiller. Funderspilleren afslutter godt, men Thorsted kommer ud som en anden Schmeichel og redder bolden, med en verdensklasse redning! Med 12 min. igen, laver Jesper Mortensgaard et "professionelt" frispark og modtager efterfølgende det gule kort, vi er nu i undertal. Heldigvis spiller vi klogt, og holder Funder væk fra chancer.
Vi vinder en god kamp 1-0.
Super indsats af spillerne
Mathis Ramlow blev matchvinder med det ene mål, og kampens spiller med 7 stemmer. Efter en rigtig god indsats!
Vi ser frem til næste kamp, på GIPO arena :-)