Serie 6: Så kom serie 6 også igang, vandt over Herning IK
Tirsdag spillede serie 6 hjemme på Gipo Arena mod Herning IK, en kamp som vi håbede på at kunne vinde efter 3 nederlag i træk.
Kampen starter også godt fra Bording side, med en stor chance allerede efter 3 min, men desværre uden mål.
Efter 17 min kommer vi foran på et mål af Michael L., som følger godt op efter et direkte frispark fra Jesper M og fortjent 1-0 til Bording.
Efter målet er det som om Herning overtager spillet, men vi står godt i vores forsvar, dog får Herning 2 store chancer som bliver brændt.
Da der er spillet 30 min får Bording tilkendt et straffespark, men desværre brænder Jesper K. den store chance. Efter følgende overtager Bording igen spillet og har 2 kæmpe chancer men uden mål, så stillingen ved pausen var 1-0.
I pausen snakkes der om bare at fortsætte på samme måde, men hele tiden være klar.
2. halvleg starter skidt, da Herning udligner efter 10 min på et lidt dum mål som Herning ikke burde have fået, men vi måtte videre.
I 2. halvleg kommer der ikke de store chancer og det tegner til 1-1, men Michael L. vil der anderledes og dribler sig fri efter 71 min og scorer til 2-1.
Resten af kampen forsvarede vi godt og der var ikke de store chancer og dermed vandt holdet 2-1 og det var deres første sejr, men ikke den sidste med den gejst der er på holdet i øjeblikket.
Kampens spiller blev Michael L., som løb mange meter på midtbanen.