Menu

Spillet var ikke kønt, men det lever vi fint med

image
24. oktober 2016 kl. 11:11
Efter vores pivringe indsats sidst mod Ans, havde vi alle noget at bevise, for jeg har det sådan at uanset hvem vi møder, skal vi kunne se hinanden i øjnene bagefter kampen og sige, hvad gjorde hvad vi kunne, det kunne vi IKKE mod Ans. Så det var med den indgangsvinkel samt et kæmpe nederlag sidste vi mødte Sunds vi gik ind til kampen med i dag.
1.Halvleg var ikke prangende fra vores side, spillet var alt for hektisk. Der var vel ikke en eneste gang vi spillede bold tilbage eller rundt for at trække luft, nej hver gang vi fik den blev den enten sparket frem eller spillet frem og det koster enormt mange kræfter at skulle løbe frem og tilbage hele tiden. Må vi erkende at 0-0 ved halvleg kunne vi være mest tilfredse med.
2.halvleg blev en lille smule bedre hvad angik "pauser" med bolden og da vi samtidig begyndte at hænge lidt bedre sammen i kæderne, så var det et spørgsmål om tid før vi fik de chancer der skulle til for at vinde kampen. Vi fik vel 5 chancer og scorede heldigvis på 2 af dem. Det var rigtig vigtig at slutte godt af på hjemmebane (2-0), faktisk har vi vundet de sidste 4 hjemmekampe i træk så det lover godt for fremtiden, nu skal vi have gjort arbejdet færdig helst allerede på onsdag i Kjellerup kl.19.00, så vi kan se hinanden i øjnene efter sæsonen. Det kunne vi med stolthed i dag.
Luk