Topkamp på udebane
Søndag tager Bording drengene til Lind for at se om de kan revanchere 1-0 nederlagt på hjemmebane til det formstærke KLG hold, som på nuværende tidspunkt har indtaget 1 pladsen med 24 point, dog har de spillet en kamp mere end Bording der i skrivende stund er placeret som nr. 5 med 17 point. Lind holdet kan ’’næsten’’ lukke oprykningen, hvis de henter 3 point og Bording kan modsat lukke en sæson mere i serie 3 efter ferien, hvis der hentes 3 point, så der er meget at spille for i begge lejre.
I sidste uge blev Bording sendt ud af pokalen, da de led et 4-0 nederlag til FC. Silkeborg der på dagen spillede langt bedre fodbold end Bording. Derfor er der nu igen fuld fokus på de sidste kampe i serie 3 tabellen. Og der skal fuld koncentration til, hvis ambitionen er at hente en sejr i Lind. Det seneste møde var en jævnbyrdig kamp med chancer i begge ender, men Lind trak det længste strå og har i de efterfølgende kampe vist, at de har holdet til at rykke op.
Derfor er der lagt op til et spændende opgør søndag og vi håber på opbakning.