Træner for 2. og 3. holdet fortsætter
Det er med stor glæde, at vi kan fortælle at Jørn Jensen fortsætter som træner for klubbens 2. og 3. holdet.
Klubben har igen lavet en aftale med Jørn, der har været i Bording IF i over 50 år, først som spiller og siden som træner for diverse hold.
Jørn Jensen vil i fremtiden arbejde tæt sammen med Bording IFs nye førsteholdstræner Bo Hjortshøj.
På torsdag d. 23. juni i forbindelse med sommertræningen afholder Bo et spillermøde for at præsentere sig selv og redegøre for sine tanker omkring næste sæson. Mødet starter kl. 20.30.
Hver torsdag sommeren igennem vil der være sommertræning kl. 19.00, vi håber at ser mange. :-)