Serie 2 og 4 i kamp i weekenden.
Serie 2 skal en tur til Lars Dahl's gamle i Silkeborg, Silkeborg KFUM og møde en klub der stadig er på vej frem. De har fået mange nye spillere så det er en meget svær modstander vi skal møde. Igen er Bording drengene ramt af en del afbud, så det ser ud til at blive en svær kamp.
Vi har haft nogle gode træninger her på det sidste, så lidt træls med de afbud. Efter nederlag i de 2 første træningskampe vil vi prøve om vi kan få point med fra Silkeborg, men det bliver svært, da holdet lige har slået et jyllandsserie hold. Trods afbud stiller vi med et okay hold.
Det skriver KFUM om kampen:
Klokken 14.15 spiller vi hjemme (på den gamle kunst på Søholt) mod Lars Dahls Bording. Lars Dahl var som de fleste ved, manden der tog os første stykke op i rækkerne – til JS1. Efter en oprykning med Fårvang er Lars nu klar til forsøge at gøre kunststykket efter i Bording.
Men Bording og Dahl skal stå tidligt op hvis de vil bide skeer med vores unge talenter.
Kampen spilles på kunstbanen ved siden af Jysk Park lørdag kl. 14.15.
Serie 4 skal spilles deres første kamp efter at sidste ugens kamp blev aflyst pga vand på banen. Holdet skal en tur til Herning og møde et stærkt Fremad hold, som her i foråret skal spille serie 3.
Bliver dejligt endelig at komme igang med kampe efter en måned god træning. Vi stiller med et meget ungt hold og spændende at se hvad de unge mennesker kan i kamp. Der er virkelig mange spændende spillere og det lover godt for fremtiden.
Kampen spilles på kunst ved Herning Fremad søndag kl. 16.00.