Menu

Serie 6: Sejrede på Gipo Arena

image
21. august 2020 kl. 10:29
Herning United sendt hjem med et 6-1 nederlag

Torsdag aften spillede serie 6 på hjemmebane mod Herning United, der lige som os havde tabt første kamp. Vi kommer ikke for godt fra start, da United tilspillede sig et par store chancer i de første minutter. Taktikken var at vi skulle afvente og stå fornuftigt på banen og da først spillerne havde fundet sammen kom spillet også til at køre. Vi havde til kampen 4 nye spillere med som fik debut og gjorde det godt.

Da først Martin havde bragt os foran med 1-0 efter 7 min fik vi styr på spillet, og da han inden der var gået en halv time havde scoret 2 mål mere, så det ud som om kampen var afgjort, men United ville det anderledes og da de scorede til 1-3 i sidste minut af 1. halvleg var det med bange anelser vi gik til pausen.

Men vi kommer rigtig flot ud til 2. halvleg og da Jonas scorer til 4-1 efter 5 min spil i 2. halvleg giver United op og Bording styrer spillet. Bording scorer 2 mål mere, først ved Kvist og til sidst Kim til slutresultatet 6-1, fuld fortjent.

Kvist scorede sit første mål i Bording trøjen og han lovede sidste år, når han scorede at han ville sponsere en bus til en oprykningskamp, så vi må håbe vi får sådan en.

Kampens spiller blev fuld fortjent Martin, men ros til hele holdet for en koncentreret indsats.

Allerede på søndag skal holdet igen i kamp på udebane mod FodboldHoldet Herning.

Luk