Serie 4: Sejr over topholdet
Lørdag eftermiddag skulle serie 4 se om de kunne følge op på sidste ugens gode kamp med en sejr, men det ville blive svært mod topholdet fra Tjørring.
Det blev en meget lige kamp med få chancer, men med de blå som de bedste og efter en halv time bringer Lasse H de blå fortjent foran med 1-0, og den stilling holdt til pausen.
I 2. halvleg blev det meget taktisk hvor ingen af holdene ville begå fejl og for første gang i sæsonen holdt Bording drengene buret rent, en flot holdindsats og det sluttede med en 1-0 sejr og dermed rykkede Bording væk fra sidste pladsen. Lidt dramatik blev der til sidst i kampen, da Tjørring spillerne blev mere og mere frustreret og de sluttede med 10 mand, da en spiller fik rødt kort for et overfald på Mikkel.
Kampens spiller sponseret af "Bonderen Ikast" blev fortjent Lasse Henriksen.