Menu

Serie 4: Vandt første træningskamp

image
04. august 2021 kl. 08:48
Vandt med 3-2 over FK 73

Tirsdag spillede serie 4 første og eneste træningskamp og det var hjemme mod FK 73. Det blev en jævnbyrdig kamp som endte med en 3-2 sejr til Bording, men det kunne nemt være gået til FK.

Vi havde til kampen ændret system og ville prøve en 4-3-3 og ja det fungerede ikke optimalt, men det havde vi heller ikke regnet med. Vi havde rimelig styr på kampen, men som det plejer at være mod FK havde vi det svært med deres kontra. Det var også på sådan en de kommer foran med 1-0, men et dumt mål der rammer stolpen og så Sommer i ryggen og i nettet.

Det var også stillingen ved pausen, hvor vi snakkede om at vi skulle presse lidt hårdere og alle skulle være med. Ellers var det ok, viljen var der og så måtte vi se med kræfterne.

Vi starter 2. halvleg rigtig godt og får udlignet til 1-1 ved Nicolai Skov, men derefter kommer vi i store problemer med deres kontra, vi får lagt et okay pres, men de kommer for nemt igennem og så er de mange gange i overtal, da det kniber med tilbage løb. Vi kommer også bagud med 2-1 efter 60 min og efter det mål har FK 2 kæmpe chancer som de burde havde scoret på, men skød lige på Sommer.

7 min tilbage af kampen og Markus Trier ville det anderledes og scorer 2 gange inden dommeren fløjter af og vi vinder 3-2, helt fortjent var det måske ikke, men det som vi manglede i foråret viljen og gejsten var der, der blev fightet over hele linien.

Det var eneste træningskamp, nu har vi en træning og så mandag første turneringskamp i Tjørring mod nedrykkede hjemmehold.

Luk