Menu

Serie 2: Uafgjort i bund gyser

image
04. juni 2022 kl. 06:15
Kampen mod Kjellerup sluttede 1-1

Der var fredag aften bundgyser i Kjellerup, ingen af holdene kunne tåle et nederlag, så en meget vigtig kamp for begge hold. 

Bording får startet kampen meget dårligt og kommer bagud 1-0 inden der er spillet 2 min og så var det op af bakke. Bording drengene kunne slet ikke få spillet til at køre og allerede efter 20 min blev der ændret lidt på holdet. Det hjalp en smule, men det var som om Kjellerup ville det mere. Efter 35 min ændres der igen på opstillingen for at se om vi kunne få mere fat i kampen. Vi tilspiller os et par små chancer i 1. halvleg, men det kører ikke, dog holder vi også Kjellerup fra chancer, så 1-0 ved pausen.

I pausen snakkes der om at ville det noget mere, så skal det nok komme.

Det hjalp for 2. halvleg blev noget af det bedste der er set længe og spillet var fuldstændig vendt, nu var det de blå der dominerede. Nu kommer vi også til chancer men skulle helt hen til 68 min før vi fik fortjent udlignet, da Kenneth scorede. Resten af kampen bølgede frem og tilbage, kræfterne var ved at være brugte og da begge hold satsede på 3 point blev det chance på chance, først den ene ende, så op i den anden ende, men 2 gode målmænd gjorde at der ikke blev scoret mere, så begge hold ligger stadig i den tunge ende.

Kampens spiller blev den meget løbestærke på dagen Mathias Poulsen.

Luk