Bedre kampmiljø
I 2015 sparker DBU Jylland gang i en stor respektkampagne under mottoet ”Et godt kampmiljø – et fælles ansvar”. Derfor har vi brug for din hjælp til at nå ud til klubbens fodboldforældre, -ledere og -trænere.
Vi ønsker at skabe et endnu bedre kampmiljø omkring de tusindvis af fodboldkampe, som hver eneste uge bliver spillet på de jyske fodboldbaner – og her spiller DU en nøglerolle!
Ved at sende dette spørgeskema ud til klubbens fodboldforældre, -ledere og trænere, kan du indirekte bidrage til, at børn og unge får en positiv oplevelse, når de snører støvlerne for at dyrke verdens bedste sport – breddefodbold.
Med resultaterne i baghånden vil vi fortælle historien i vores egne – og også gerne eksterne – medier, og derved sætte sidelinje-opførslen på dagsordenen.
PS: Ved deltagelse har man mulighed for at vinde et gavekort til en af Nordisk Films mange biografer.
Her er linket til spørgeskemaet, som i øvrigt kun tager ganske få minutter at udfylde:
https://response.questback.com/dbu/kampmiljo/