XL Bording Cup 2015 en succes
I weekenden var 1700 spillere og træner, samt over 500 personer på camping i Bording for at være med i årets XL Bording Cup.
Endvidere kom der over 500 forældre i de 3 dage for at se børnene spille, så omkring 2700 har besøgt Bording i weekenden.
Der blev spillet 338 kampe, scoret en masse mål og mens børnene kæmpede på banen hyggede forældre sig på sidelinien.
Lørdag har der været omkring 700 i Bording Friluftbad.
Lørdag eftermiddag havde vi som noget nyt en straffespark konkurrence og det er et indslag vi vil have igen næste år, da det var en succes.
Lørdag aften diskotek for børnene og lederaften, hvor trænerne kunne hygge sig.
Søndag var den store dag med medaljer og pokaler, der blev af hovedsponsor og direktør ved Bording Tømmerhandel uddelt medaljer i 2 timer 30 min i træk, omkring 600 medaljer blev hængt om hovedet på spiller og 600 håndtryk.
Alt det kan ikke lade sig gøre, hvis ikke vi havde nogle flittige hjælpere til at hjælpe rundt omkring, i alt 186 har været i gang i weekenden med et eller andet, alt er gjort frivilligt, dog ikke sorte dommere.
Der skal fra stævneledelsen LYDE ET STORT TAK FOR HJÆLPEN, og håber vi ses igen til stævnet i 2016. Stor ros til alle frivillige fra deltagerne, I har taget godt imod dem, endnu en gang tak.
Der skal også være en stor tak til vores hovedsponsor Bording Tømmerhandel, samt alle andre sponsorer.