Menu

Verona Cup 2022, update sidste dag

image
21. oktober 2022 kl. 08:52

Sidste dag i Italien er en af dem, der bare skal overstås - men vi har nu alligevel fået hygget os som altid. 

De friske fik morgenmad kl. 7 - det kunne desværre ikke rykkes, resten fik lov til at sove lidt længere. 

Husene skulle forlades kl. 9.30, og bagagen skulle sætte i bussen.

Herefter var der knap 4 timer til egen dispostion, hvor der blev shoppet, spist frokost og hygget ved stranden. 

Så ventede en laaaang bustur. Specielt U15 drengene fik træning i at “holde sig”, da vores toilet helst ikke skal bruges. 

Spisepausen blev lidt længere end forventet for MacD er ikke gearet til en hel busfuld. 

Herefter var der film på programmet - naturligvis om en fodboldspiller. 

Nu er en laaaang nat ovre og om ca. 1/2 time lander vi i Bording 👏💪💪

Min personlige oplevelse af turen (Anita Lynge): 

Da jeg sådan gik og pakkede min kuffert til 

Veronaturen, var jeg spændt på, hvad der ventede mig. Jeg er ikke træner, og Freja havde venligst men bestemt fortalt mig, at jeg ikke skulle med for hendes skyld. Jeg var bare den ekstra voksne - repræsentant for ungdomsbestyrelsen. 

Og hvad var det så, der ventede mig: 

  • 43 dejlige U14-15 fodboldspillere
  • Kompetente og omsorgsfulde trænere
  • Dejlige “medforældre”
  • Bespisning med plads til forbedringer 
  • Jævnbyrdige fodboldkampe - hvor der blev gået til den
  • Søde “sjove” buschauffører
  • Solskin og 24 grader hver dag
  • Hygge på tværs af huse og årgange 

Denne cocktail gør, at jeg lige nu sidder og er total glad i låget over at være en del af denne trup og af denne klub. Som vores nye kampråb lyder: 

En gang Bording - altid Bording urg, urg, urg

👏👏💪💪🇩🇰🇩🇰❤️❤️

Luk